Din karriere hos McDonald's
Du kan se dit karriereforløb, fra start til slut, når du klikker på ledervejen.

Selvom du får chancen som leder, er du ikke garanteret succes. Det kræver hårdt arbejde, hvis du vil være en dygtig leder. Udover dit talent kræver det et stort engagement, og det er nødvendigt, at du arbejder med dig selv. Derfor er det vigtigt, at du kender dig selv og ved, hvor dine stærke og svage sider er. Din personlige udvikling indgår også som et vigtigt element i lederuddannelsen.

Erfaringsudveksling er et andet vigtigt element, for det er lærerigt at kunne tale med andre ledere, om hvordan de gør det. Endelig vil du også få coaching af en erfaren leder.

McDonald's betaler din lederuddannelse
Arbejd og få løn, mens du får din lederuddannelse. McDonald's tilbyder flere anerkendte uddannelser som en del af dit karriereforløb.
Udover at vi betaler for din uddannelse, er vi fleksible, så du kan passe både arbejde og studier.

Bliv butiksmedhjælper
Hos McDonald's kan du gennemføre den etårige butiksmedhjælper-uddannelse. Du får elevløn, mens du lærer om driften af en moderne virksomhed. Uddannelsen indeholder også to skoleophold, hvor du får det teoretiske grundlag på plads. Butiksmedhjælper-uddannelsen kan være det første skridt på vejen, hvis du fx vil være handelsøkonom.

Bliv handelsøkonom
Handelsøkonom er en kortere videregående uddannelse, som giver dig et eksamensbevis på dine evner inden for kommunikation, økonomistyring, organisation, salg, indkøb, markedsføring og meget andet. McDonald's betaler hele uddannelsen, inkl. bøger og transportudgifter.