| |||||
![]() |
Nishtiman Beygzadeh arbejder i dag som skift manager i McDonald's restaurant i Roskilde. Hun er godt i gang med lederuddannelsen og er samtidig blevet mor til en lille pige. "Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har mulighed for at uddanne mig samtidig med, at jeg arbejder. Og heldigvis er min arbejdsplads så fleksibel, at jeg kan få familieliv og lederjob til at hænge sammen." Nishtiman Beygzadeh, der er 27 år, kom hertil fra Iran for fem år siden. Hun begyndte at arbejde hos McDonald's, mens hun gik på sprogskole. "Jeg kunne slet ikke tale dansk i starten, men jeg havde heldigvis gode kolleger og en chef, som hjalp mig meget. Jeg skulle jo både lære et nyt sprog og en ny kultur at kende." Nishtiman Beygzadeh kunne godt tænke sig at blive hos McDonald's, men overvejer også at læse videre. "Jeg er glad for at vide, at det, jeg lærer her, også kan bruges andre steder. Med de erfaringer jeg får, føler jeg mig godt rustet til min fremtidige karriere." CV
Klik her for at læse de andre profiler |
