| |||||
![]() |
Kristian Scheef Madsen er tidligere administrerende direktør for McDonald's hovedkontor i Danmark. Han startede sin lederkarriere i Forsvaret og arbejdede derefter hos McDonald's i 20 år. 'Helt tilfældigt læste jeg i en annonce, at der var brug for engagerede lederaspiranter. Det så spændende ud, og jeg sendte en ansøgning", fortæller Kristian, som dengang var 25 år, nyuddannet akademiøkonom og reserveofficer. I'm lovin' it McDonald's skulle bruge syv ledere, men der kom 1.024 ansøgere. Kristian slap gennem nåleøjet og blev ansat som manager trainee. Under sit træningsforløb var han blandt andet 3½ måned i USA, og inden der var gået et år, var han restaurantchef i Solrød. Og siden er det bare gået derudad. "Jeg tror, jeg har haft alle jobs i driften, og jeg elskede mit arbejde. Det er så vigtigt, at man er engageret i sit job, for det betyder meget for at kunne nå resultaterne, og det smitter også positivt af på andre", fastslår Kristian Scheef Madsen. "Jeg kan rigtig godt lide at have indflydelse på beslutningerne. Men som leder kan du ikke altid være til stede alle vegne, så det er også vigtigt, at man har et godt team omkring sig, man kan uddelegere opgaver og ansvar til. Det er desuden altafgørende, at du har viljen til at lede og stå i front - også når barometeret står på stormvejr", forklarer han. "Meget af min tid gik med at tale med medarbejderene, kolleger, samarbejdspartnere og pressen, og det er derfor utrolig vigtigt, at du som leder er god til at kommunikere", mener tidligere topchef i McDonald's Kristian Scheef Madsen. Klik her for at læse de andre profiler |
