Email Facebook

Genbrug mindsker miljøbelastningen

Et af vores fokusområder er at reducere belastningen på miljøet, og det gør vi bl.a. ved at benytte genbrugsmaterialer i vores emballage. Det gælder alt fra kopper, servietter og æsker, og pt. stammer 80 pct. af den papemballage, man som gæst på McDonald's får serveret sit måltid i, fra genbrugspapir. Alle servietter og cupholdere er fx fremstillet af 100% ubleget genbrugspapir og -pap.

Derudover udvikler vi løbende lettere og mindre typer engangsbestik, fx har vi gjort skeerne til McFlurry mindre, så vi har kunnet reducere vægten - og dermed brugen af plastic - fra 5,1 til 3,8 g per ske. Og på globalt plan er salatbowlerne udskiftet, så vi sparer 1,9 ton ikke-genbrugelige materialer årligt.

Pilotprojekt: Indsamling af plast til genanvendelse
Ligesom alle vores restauranter indsamler pap og papir til genanvendelse, besluttede McDonald's at lave et pilotprojekt i restauranten i Hvidovre for at indsamle det plast, som mange af de frosne varer ankommer i.

Projektet betyder, at medarbejderne i Hvidovre hver uge indsamler ca. 45 kg plastik, som derpå sendes til genbrug i stedet for blot at blive smidt ud. Initiativet har været en så stor succes, at vi nu har valgt at udrulle det til ti andre restauranter i Danmark.

På sigt skal samtlige restauranter landet over følge Hvidovre restaurantens eksempel og indsamle plast til genbrug. Når det sker, forventer vi at kunne sende lidt under fire ton plastik til genbrug hver eneste uge.